Ny symptomprofil ved karpaltunnelsyndrom

2

Symptombilledet ved karpaltunnelsyndrom kan variere og følger ikke altid forventet anatomisk mønster. Amerikanske forskere har derfor udarbejdet en anatomisk profil af patienters symptombillede, som gør diagnosticering lettere.

Man har anvendt et diagram til hjælp ved diagnosticering af karpaltunnelsyndrom, hvor patienten må markere smerte, nedsat følelse, sovende fornemmelse og stikninger i hånden.

Initialt var testet anvendeligt, men senere forskning har vist, at det stemmer dårligt overens med gylden-standard tests. Årsagen kan være, at de, som skabte testet, udgik fra anatomiske modeller og ikke fra populationens symptombillede. Man har derefter fortsat med at studere symptombilledet hos patienter og fx fundet at langfingeren oftest viser flest symptomer, og at mange har symptomer proksimalt for håndleddet.

Ud fra dagens kundskab ville forskere skabe en ny profil af patienters symptombillede ved karpaltunnelsyndrom. Totalt 34 patienter med karpaltunnelsyndrom rekrutteredes, og de gjorde en smertetegning af deres håndflade og underarm, hvor de markerede områder med oplevet smerte, sovende fornemmelse, stikninger og nedsat følelse.

Markeringerne analyseredes elektronisk og et hånddiagram i forskellige farver blev udarbejdet. En mørkere farvetone indicerede en højere frekvens af problemer i netop dette område.

Smerte var mest almindeligt ved håndleddet over karpaltunnelen og mindre almindeligt i fingrene. Andre sensoriske symptomer, såsom paræstesier, var mere perifert spredt end smerten. Både smerte og andre sensoriske symptomer var almindeligere i tommelfinger, pegefinger og langfinger end i ring- og lillefinger.

Af Elin Östlind

Kilde: Nelson JT, Gauger MR, Whaley JD, Zinberg EM. Patient-reported symptom-mapping in carpal tunnel syndrome. Muscle Nerve 2019;59(3):321-325.