Læs om interessante mennesker

I FysioScience kan du læse om personer, som ved sin forskning eller sit kliniske arbejde, har bidraget til at føre fysioterapien fremad. Her er nogle smagsprøver.

PÅ 90-TALLET BIDROG KARIN GRÄVARE SILBERNAGEL, Ph.D. og fysioterapeut på Göteborgs universitet, til at rehabiliteringen af akillestendinopatier forandredes radikalt. Derefter er hun fortsat med at drive kundskabsudviklingen inden for området. Træning er stadigvæk recepten for fremgang.

”Men vi træffer mange patienter, som ikke er blevet bedre, og det store problem er, at de ikke har givet træningen den tid, som behøves”, siger hun.

Hun henviser til senens lægningsfaser, og mener, at tre måneder kan være tilstrækkeligt til at komme forbi reparationsfasen, men at den efterfølgende remodelleringsfase kan foregå i op til et år eller mere.

1-2018 (februar)

 

JOSEFINE LILJA ER PSYKOLOG VED Göteborgs universitet, hvor hun forsker om mindfulness og depression. Hendes ønske er, at mindfulnessbaseret kognitiv terapi skal kunne findes tilgængelig for patienter med tilbagevendende depressioner, og at metoden implementeres på lægehuse som en alternativ behandlingsmetode ved depression.

Hendes forskning har vist, at bevidst nærvær kan mindske antallet af tilbagefald i depression, og at den kan udgøre et godt alternativ til psykofarmaka.

2-2017 (marts)

 

”MIN FORSKNING VISER, AT DET ER fordelagtigt for idrætsudøvende kvinder at periodisere deres styrketræning ud fra menstruations- eller p-pillecyklus (trifasiske p-piller). Det giver bedre effekt både på muskelkraft, muskelstyrke og muskelmasse.”

Det siger universitetsadjunkt og biomedicinsk analytiker inden for fysiologi Lisbeth Wikström-Frisén, som for nylig disputerede med afhandlingen Träning och hormoner hos idrottande kvinnor med och utan preventivmedel.

Hun ville undersøge, hvilken effekt hormoncyklus har på træningsresultater, og også hvordan kvinder ville kunne anvende denne kundskab til at få bedre træningseffekter.

”Når man ser på nye træningsmetoder, er det også vigtigt at undersøge, om de kan have eventuelle negative motionsrelaterede kvindespecifikke helsekonsekvenser. Jeg ville desuden undersøge, hvordan præventivmidler, som indeholder hormoner, påvirker træningen” forklarer hun.

9-2016 (november)

 

DA DEN NORSKE SKØJTELØBER Oddvar Holten tog sin eksamen i fysioterapi 1951, havde han en overbevisning – hvis bare belastningen tilpasses, så burde patienter kunne træne præcis som idrætsudøvere.

Et decennium senere havde han udviklet medicinsk træningsterapi (MTT), en behandlingsmetode som i dag anvendes af fysioterapeuter i mange dele af verden, og som har gennemgået både et perspektivbytte og flere videnskabelige undersøgelser.

8-2015 (oktober)

 

”DET ER VIGTIGT AT GIVE RIGTIG INFORMATION til idrætsaktive patienter, som vil gå tilbage til tidligere idrætsniveau efter en forreste korsbåndsskade, således at de selv kan tage stilling til, om de vil blive opereret eller ej”. Det fremhæver den norske fysioterapeut Hege Grindem, som for nylig har disputeret i emnet.

”I vores studie var de, som blev opereret, oftest yngre patienter, som spillede håndbold eller fodbold, og hvor operationen blev udført på grund af, at patienten ønskede at gå tilbage til tidligere aktivitetsniveau”, siger Hege Grindem.

Hun pointerer dog, at resultaterne viste, at de opererede patienter ikke opnåede bedre knæfunktion, mindsket risiko for at skades igen eller højere idrætsdeltagelse end dem, som ikke blev opereret.

Et år efter skadetilfældet var der ligeså mange opererede som ikke-opererede, som var tilbage til tidligere idrætsniveau, og både opererede og ikke-opererede viste store forbedringer for knæfunktion sammenlignet med ved baselinjen.

3-2014 (april)

 

DET KAN VÆRE INTENSIVT SMS-SKRIVENDE, som er grunden til foruroligende problemer. Det viser fysioterapeut og ergonom på Arbets- og miljömedicin ved Göteborgs universitet Eva Gustavsson i sin forskning.

Hendes forskning viste klare forskelle mellem den gruppe, som havde problemer, og den gruppe som ikke rapporterede nogen smerte.

”Vi fandt tydelig forskel i arbejdsteknik” forklarer hun. ”I gruppen, som rapporterede problemer, sad alle med fremadbøjet hoved. De aflastede heller ikke deres arme, og de anvendte enhåndsgreb på telefonen. Så arbejdsstillingen havde en klar påvirkning på frekvensen af problemer.”

6-2013 (august)

 

DET ER MÅSKE IKKE NOGET VI TÆNKER PÅ, men forandringer ved vurdering af balancekontrol kan være afhængig af, hvornår på dagen vi tester patienten” siger idrætsfysiolog Martin Grønbech Jørgensen, og giver forskningen nye perspektiver. Og ny ydmyghed overfor hvordan vi tolker vores resultater.

Martin Grønbech Jørgensen har vist i sin forskning, at præstationskapaciteten varierer i dagens løb, og at den også kan skifte mellem ugens dage og mellem forskellige måneder og årstider. Han betoner, at vi bør tænke på denne kundskab, når vi gør vores behandlingsvurderinger.

8-2012 (oktober)

 

FYSIOTERAPEUT HÅKAN LITTBRAND, SOM FOR nylig har disputeret, er fortaler for højintensiv træning af ældre. Han har set i sin forskning, at en sådan træning har god effekt på funktionskapaciteten hos ældre på specielle former for boende både på dem med demens og dem uden.

”Man regner med, at der findes ca. 150 000 personer med demenssygdom i Sverige, sammenlignet med ca. 100 000 som har haft en stroke”, siger Hakan Littbrand, men tillægger samtidig, at kundskaben omkring træningseffekterne for denne patientgruppe er lille, trods at det drejer sig om så mange personer.

Han mener bl.a. at det er vigtigt, at vi sørger for at personer med demens får den rehabilitering og træning de behøver, eftersom det er en gruppe, som har svært ved at lade deres stemme høre.

5-2011 (juni)

 

ELISABETH LJUNGGREN ER ET VELKENDT NAVN for mange inden for fysioterapeutprofessionen. Hun har, efter at hun blev klar som fysioterapeut 1964, arbejdet for at udvikle fysioterapeutiske metoder og behandlinger, og i årenes løb har hun fået en række udmærkelser for sine indsatser, nu senest 1:e Ridder af Den Kongelige Norske St. Olavs Orden.

Med alle sine år inden for erhvervet har hun set, hvordan professionen er blevet udviklet og blevet stadig mere selvstændig ikke mindst overfor lægerne. En udvikling som hun pointerer skal fortsætte.

”For 50-60 år siden var fysioterapeuter helt underordnet lægerne. I dag er vi kommet ganske langt, men jeg mener alligevel, at vi som erhvervsgruppe skal blive bedre til at vise, hvad vi har for kundskaber og kompetence om kroppen, og hvordan den fungerer. Vi skal også blive bedre til at definere vores erhvervsrolle, vores profession og det som er specifikt fysioterapeutisk.”

2-2010 (marts)

 

MICHAEL SHACKLOCK ER FYSIOTERAPEUT FRA New Zealand. Ved hjælp af meget enkle teknikker lærer han sine patienter, hvordan de selv kan aflaste og frigøre en smertende nerverod i cervikal- eller lumbalcolumna.

”Det er ikke kun en effektiv måde at opnå smertelindring på, det er selvfølgelig også meget mere udgiftseffektivt, end om patienten hver gang skal behøve gå til sin fysioterapeut for at få hjælp”, siger han.

Konceptet med nerveudspænding har fundets meget længe. I dag regnes Cyriax, Breig, Butler og Shacklock til de store navn inden for neurodynamik.

7-2009 (september)

 

HELEN ELDEN ER JORDEMOR OG ER VIRKSOM ved Östra Sjukhuset i Göteborg. I løbet af de seneste syv år har hun forsket om gravide kvinders bækkensmerte.

I et af hendes studier vistes en hurtigere mindskning af bækkensmerten efter fødslen, end det som tidligere studier har gjort.

”Den hurtigere restitution kan skyldes, at alle kvinderne fik nogen form for behandling, og at de fik individuel rådgivning, hvilket har vist sig at være bedre end information i gruppe,” forklarer hun.

”En anden forklaring til de gode resultater kan være, at vi anvendte bestemte kriterier for bækkensmerte, da vi inkluderede kvinderne i studiet. Det er vigtigt at skelne mellem bækkensmerte og lænderygsmerte, eftersom både prognose og behandling adskiller sig.”

4-2008 (maj)

 

LENA HOLM ER UDREDNINGSSOCIOLOG men har i mange år også arbejdet med at regulere personskader inden for forsikringsbranchen. Det var da hendes interesse for nakkeskadede patienter vaktes.

”Mange, som kommer ud for en whiplashskade, bliver bange for, at de ikke skal blive restitueret. Jeg tror, at en informationskampagne, hvor man bl.a. fremhæver prognose, og hvilke faktorer som påvirker, ville være effektiv”, siger Lena Holm.

Hun mener også at man kan angribe problemet på en anden måde, så at alle inden for sundhedsvæsenet bliver bevidst om, hvordan forventninger kan påvirke resultatet, og at personalet forsøger at finde de patienter, som udtrykker stor uro og frygt, specielt hvis de ikke har så svær initial smerte.

5-2007 (juni/juli)

 

DE ENESTE PATIENTER, SOM IKKE skal træne pilates, er dem, som har en ny nakkeskade, ellers er det en unik træningsmetode, som udgår helt fra, hvordan muskler og led er opbygget. Det gør denne metode til en fantastisk rehabiliteringstræning.

Det mener fysioterapeut Tina Hessel, som også er lektor i anatomi ved Statens Ballethøyskole i Oslo og en af dem, som står i centrum inden for pilatesmetoden i Norden.

Tina Hessel synes, at flere fysioterapeuter burde være interesseret i metoden. Hun tror, at en af grundene til at ikke flere er interesserede, er, at de har set pilates på forskellige træningscentre, og at denne pilatestræning sjældent ledes af rigtige instruktører.

”Pilates tog aldrig patent på sin metode, så det er muligt for hvem som helst, at gøre som man vil med øvelserne. Det er synd, eftersom det bliver en slags misbrug af en så fantastisk god trænings- og rehabiliteringsmetode – som desuden former kroppen, så den bliver smuk.

7-2006 (september)